Forside Netop nuTilbudProdukt InformationEgen ImportFirma OrdningerFirma ProfilAktivitetere-butik
UrterGrøntFrugt BlommerBærCitrusfrugterEksotisk Frugt og grøntMelonerPærerÆblerSnittet GrøntBlomsterDiverse
Citrusfrugter
Se vores udvalg af citrusfrugter.
Appelsin: Appelsin
Varenr. : 660 ( store )
Varenr. : 661 ( små )
Appelsinen kommer oprindelig fra Kina, i middelalderen blev den taget i dyrkning i Sydeuropa. Navnet appelsin har vi lånt fra det tyske Apfelsine, der betyder æble fra Kina. Frugten er som regel rund med en læderagtig hud, der beskytter frugtkødet mod udtørring. Alle dele af appelsinen kan bruges.
Traditionelt spises appelsiner naturel, eller saften drikkes som juice. Desuden anvendes appelsiner i frugtsalater, fromage og andre desserter – de bruges i råkostsalater, til enkelte kødretter og til marmelade. Smagen varierer fra det meget sødlige til en mere syrlig smag.

Holdbarhed : 1-2 uger ved stuetemperatur. I køleskab kan holdbarheden forlænges til 3 uger.
Energiindhold : 190 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Blodappelsin: Blodappelsin
Varenr. : 662
Blodappelsinen har, som navnet antyder, en mere rødlig farve i både skallen og kødet end den traditionelle appelsin. Blodappelsinen er meget dekorativ, og smagen er sødere end den traditionelle appelsin.

Holdbarhed : 1-2 uger ved stuetemperatur. I køleskab kan holdbarheden forlænges til 3 uger.
Energiindhold : 190 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.

Citron: Citron
Varenr. : 665
Citrontræet hører oprindelig hjemme I Nordindien. Araberne førte citroner til Nordafrika og Sydeuropa. Denne meget syrlige frugt fremmer smagen i andre fødevarer, og forhindre visse andre frugter og grøntsager i at misfarve. Citronen anvendes ofte i supper, saucer, kager og sorbeter. Den er også meget brugt til at marinere og mørne kød, fjerkræ og fisk med.
Citronbåde og citronskiver bruges desuden til pynt. Saften fra citroner er læskende.

Holdbarhed : I svaleskab er holdbarheden 2-3 uger. Ved stuetemperatur er holdbarheden 5 dage.
Energiindhold : 170 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Clementin: Clemmentiner
Varenr. : 670
Clementinen er en af de utallige citrusfrugter, der er en variant af mandarinen. Stamformen af mandarin kommer fra Mauritius, en ø ud for Afrikas kyst. Clementinen har fået sit navn efter sin ophavsmand, Pierre Clement, som i 1902 skabte krydsningen mellem mandarin og pomerans. Den er meget let at pille, bådene falder let fra hinanden og smagen er meget sød. Den spises næsten udelukkende som frisk frugt, men kan også bruges i salater og desserter.

Holdbarhed : I plastpose i køleskabet er holdbarheden 14 dage. Ved stuetemperatur er holdbarheden 3-5 dage.
Energiindhold : 190 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet august-maj.
Grape: Grape
Varenr. : 676
Grapefrugt menes at være opstået ved krydsning mellem appelsin og pomelo, der stammer fra Indonesien. Frugtkødet er gult og har en bitter smag. Grapefrugten deles ofte op i to halvdele og spises som den er. Men den kan også skrælles, skæres i tern, steges og serveres med and, svinekød, kylling og rejer. Den kan desuden kommes i blandede salater og bruges i marinader og desserter, hvor den kan erstatte appelsin og ananas.

Holdbarhed : Ved opbevaring i plastpose i svale er holdbarheden 2 uger, ved stuetemperatur 5 dage.
Energiindhold : 120 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Grape rød: Grape Rød
Varenr. : 675
Den røde grapefrugt har, som navnet antyder, en rød farve i både skal og frugtkød. Smagen er lidt sødere end den gule grape, men anvendelsesmulighederne er den samme.

Holdbarhed : Ved opbevaring i plastpose i svale er holdbarheden 2 uger, ved stuetemperatur 5 dage.
Energiindhold : 120 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Kumquats: Kumquats
Varenr. : 680
Kumquats, der stammer fra Kina, er små citrus-frugter på størrelse med nødder. Farven kan variere fra mørkeorange til gyldengult. Til forskel fra andre citrusfrugter spises den med skal. Skallen er sød og aromatisk. Frugtkødet har en let syrlig og krydret smag. Den bruges i frugtsalater og blandede salater, den kan komme i fars, kager og muffins og så er den meget dekorativ. Man kan for eksempel fryse skiver af kumquats ned, og bruge dem som isterninger.

Holdbarhed : 1-2 uger i svaleskab eller 3-5 dage ved stuetemperatur.
Energiindhold : 270 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Lime: Lime
Varenr. : 685
Lime, der ligesom appelsiner og citroner hører til rudefamilien, stammer fra Sydøstasien. Både skal og frugtkød har en frisk grøn farve, frugten er oval og på størrelse med et hønseæg. Den anvendes i vid udstrækning på samme måde som en citron, det vil sige som smagsfremhæver i retter som supper, saucer, dressinger og desserter. Lime skæres også i skiver, og bruges som pynt og i drinks. Den er meget saftig og derfor velegnet at presse til juice.

Holdbarhed : 2-3 uger i plastpose i svale eller 3-5 dage ved stuetemperatur.
Energiindhold : 200 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet hele året.
Limequats: Limequats
Varenr. :
Limequats er en krydsning mellem kumquat og lime. Der forekommer flere krydsninger af denne type, der er miniatureudgaver af citrusfrugter. Limequats smager omtrent lige som lime – lidt syrlig og let krydret, de er gul-grønne eller grønne og importeres især fra Israel. Til forskel fra andre citrusfrugter spises limequats med skal, enten hele eller skåret i skiver.
Den egner sig specielt godt til fisk eller i desserter, skiveskårene limequats kan desuden fryses og bruges som isterninger i drinks.

Holdbarhed : 1-2 uger i svaleskab eller 1 uge ved stuetemperatur.
Energiindhold : 200 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet december – marts.
Mandarin/Jaffarin: Mandarin
Varenr. :
Mandarinen, og dens fætter Jaffarin, er en citrusart, der stammer fra øen Mauritius ved Afrikas østkyst. Træet har været dyrket siden det 19. århundrede, og er i dag almindeligt dyrket. Frugterne er fladerunde, orangefarvede med tynd, løstsiddende frugtskræl. De ligner små appelsiner, men har en tyndere skræl, der er nemmere at fjerne og så har de en stærkere duft. De spises naturel, men kan også anvendes i frugtsalater, med is og til andre desserter.

Holdbarhed : 1-2 uger ved stuetemperatur, 2-3 uger i køleskab.
Energiindhold : 190 KJ/100 g.
Sæson : Mandarin fås fra udlandet hele november-januar. Jaffarin fås fra udlandet i december.
Pomerans: Pomerans
Varenr. : 686
Pomerans kommer oprindeligt fra det nordlige Indien, mange mener, at pomerans er stamformen til alle vore kendte citrusarter. Pomerans har en tyk og storporet skal, frugtkødet er lidt tørt. Den anvendes mest til marmelade, blandt andet den engelske orangemarmelade, men skallen og saften er også velegnet i hvedebrød, kager og småkager. Smagen er bitter og sur, men meget krydret og aromatisk, den spises ikke som frisk frugt.

Holdbarhed : 1 måned i svaleskab, 1-2 uge ved stuetemperatur.
Energiindhold : 190 KJ/100 g.
Sæson : Fås fra udlandet december – marts.
A.M. Rosengaard A/S - Grønttorvet 8-20 - 2500 Valby - Tlf.: 36 16 75 10 Kontakt